Cover Photo
284taler om

Om home a/s

Kategori:

Startet: 1. august 1989

Bliv ven af huset som 225.000 andre. Enten her eller lokalt hos homes 168 butikker. Få inspiration til dit boligkøb og -salg: http://home.dk


Brug af siden
Vi opridser her 6 råd til, hvordan du, de andre brugere og vi får mest værdi af Facebook-siden:

1. Alle typer spørgsmål og indlæg er velkomne, men vi lægger op til, at siden har boligmarked og salg af bolig hos home i fokus.

2. Vi opfordrer til, at dialogen foregår i en venlig og ordentlig tone og med et konstruktivt sigte. Udvis samme respekt for andre, som du ønsker, at de gør for dig.

3. Hvis du allerede er sælger hos os og har konkrete spørgsmål om dit boligsalg, vil vi opfordre dig til at kontakte os direkte på telefon, via mail eller en direkte besked over Facebook.

4. Vi råder dig til at tænke over, hvilke private beskrivelser og personlige oplysninger du deler på vores Facebook-side. Hvad, du skriver på væggen, vil være synligt for alle.

5. Ordet er frit, men vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, hvis det falder uden for ovenstående retningslinjer – eller hvis vi vurderer, at de er anstødelige eller ulovlige. Kommercielle og selvpromoverende opslag for andre virksomheder og/eller enkeltpersoner slettes ligeledes.

6. Vi er her for at hjælpe dig – så spørg os endelig!

Information, oplysninger, kommentarer m.v., publiceret af home på vores Facebook-side er ikke rådgivning og kan ikke erstatte individuel rådgivning. Derfor anbefaler vi dig at få konkret og individuel rådgivning, inden du skal træffe vigtige økonomiske beslutninger. Vi påtager os derfor ikke ansvar for tab som følge af brug af siden.

home har ikke ansvar for oplysninger og indlæg, som andre publicerer på siden.
Selv om vi altid bestræber os på, at det, vi publicerer på siden, er fuldstændigt og korrekt, kan vi ikke garantere for det, og vi påtager os ikke ansvar for eventuelle fejl, stavefejl og udeladelser.

Vores Facebook-side kan også linke til andre virksomheders websites, og vi kan ikke gøres ansvarlig for indholdet af disse sites.

home forbeholder sig alle rettigheder til siden og til de produkter og serviceydelser, der er nævnt på siden, medmindre det fremgår, at rettighederne tilhører tredjemand.

home A/S er hovedkontor for home-kæden og er de ansattes servicekontor i dagligdagen, og vi sørger blandt andet for, at vores medarbejdere altid er opdateret med den seneste viden, uddannelse og teknologi om boligmarkedet. Til gavn for homes kunder naturligvis.

Vores mæglerfaglig-afdeling bistår og vejleder ejendomsmæglerne i spørgsmål om regler og lovgivning i forbindelse med bolighandel. Vi arbejder hver dag på at skabe maksimal synlighed og værdi for vores ejendomsmæglere og alle vores kunder, der skal sælge eller købe bolig.

Vi er landets bedst kendte ejendomsmægler-brand (ifølge YouGov), og vi er landets mest citerede ejendomsmæglerkæde i pressen (ifølge Retriever 2018).

home blev stiftet den 1. august 1989, og siden den 1. januar 1990, hvor kæden blev lanceret og er i dag landsdækkende. home er en franchisekæde, og alle vores butikker er drevet af lokale indehavere.
Læs mere om home-kæden her: http://home.dk/om-home/fakta-om-home

RIS OG ROS
Vi hører altid gerne fra dig med ris og ros til vores produkter og service.

Hvis du er uenig med os om et forretningsforhold, vil vi gerne sikre, at uenigheden ikke skyldes en misforståelse.

Kontakt den forretning eller person, der er ansvarlig for sagen. Du finder kontaktoplysninger på alle vores forretninger på https://home.dk/ejendomsmaegler/. Her kan du også se, hvem der er ansvarlig indehaver af forretningen.

KLAGEMULIGHEDER
Er du ikke tilfreds med resultatet af din dialog med forretningen, kan du skrive til home a/s, Mæglerfaglig Afd., der er klageansvarlig i home a/s.

Adressen er:

home a/s
Søren Frichs Vej 36F, 1. sal
8230 Åbyhøj
Att.: Mæglerfaglig afdeling

Mail: maeglerfaglig@home.dk

Du bedes oplyse, hvilken home forretning og evt. sag din klage vedrører.

Klagenævnet for ejendomsformidling

Ønsker du, som forbruger, at klage over en ejendomsmægler, kan dette tillige ske til klagenævnet for ejendomsformidling, der er et uvildigt forbrugerklagenævn:

Klagenævnet for ejendomsformidling
Islands Brygge 43
2300 København S

En eventuel klage skal sendes på en formular, som du finder på www.ejendomsmaeglernaevnet.dk

Mission:
Vi vil være din foretrukne ejendomsmægler.
Vores værdier er kompetence, værdiskabende, ordentlig, tilgængelighed og engagement, når vi skal bringe den enkelte familie sikkert fra hjem til hjem.

Derfor er vores mission: Vi giver dig en god og tryg ejendomshandel i samspil med landets stærkeste finansielle bagland, Danske Bank-koncernen.

Produkter:
SALGSVURDERING:
Du kan få vores hjælp til et trygt og værdiskabende boligsalg.

Bestil en professionel og personlig salgsvurdering - gratis naturligvis:
https://home.dk/saelg/

KØBERRÅDGIVNING:
Bliv oprettet i vores køberkartotek så vi kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig.

Vores særligt uddannede køberrådgivere kan føre dig sikkert fra boligjagt, over pristjek og forhandling til underskriften på købsaftalen:

https://home.dk/koeb/koeberraadgivning/

VÆRDITJEK
home VærdiTjek giver dig et ret præcist bud på, hvad din bolig er værd - og svar på mail indenfor 48 timer. Det erstatter selvfølgelig ikke en grundig salgsvurdering: https://home.dk/saelg/home-vaerditjek/